Peugeot 208 GTi nummer 10.000 rullet af samlebåndet

Peugeot 208 GTi blev lanceret i marts 2013 og tiltrak hurtigt entusiaster i Europa, især i Frankrig, Tyskland og Storbritannien, og efter blot 8 mdr. på markedet havde den allerede oversteget salgsmålet for det første år.

208 GTi repræsenterede 3 procent af Peugeots samlede 208-salg i 2013 og er den anden mest solgte sport-version i B-segmentet.

Med sine mange sejre i motorsport og en bred portefølje af sporty og dynamiske modeller har Peugeot det optimale genmateriale til at skabe en moderne GTi. 208 GTi er udstyret med en close-ratio 6-trins gearkasse, som er kombineret med en 1.6 THP motor med 200 hk og et drejningsmoment på 275 Nm.

Det giver den en acceleration 0-100 km/t på under 7 sekunder og en CO2-udledning på kun 139 g/km.

208 GTi er en luksuriøs pakke bestående af både sport og elegance og med sine særlige karakteristika er den en moderne fortolkning af GTi-legenden. At rødderne ikke fornægter sig, understreges ikke blot af præstationerne, men også af GTi emblemet på kromlisten ved sideruderne, som sender en hyldest til kultmodellen 205 GTi.

Fejringen af 30-året for 205 GTi fortsætter med andre spændende nyheder i løbet af 2014.

 

Dagens Gossip