Politiet dræber narkosmugler i Nordjylland

En person er søndag aften blevet dræbt i skudveksling med politiet i Ålbæk Havn i Nordjylland. Samtidigt meldes en politimand alvorligt såret.

Skuddene blev affyret i forbindelse med, at en gruppe formodede narkosmuglere i en båd forsøgte at stikke af fra en såkaldt anholdelsesgruppe fra politiet i den nordjyske havn, der ligger mellem Skagen og Frederikshavn.

Det skete kort efter klokken 21.

- Under flugten opstod der skudveksling mellem politiets anholdelsesgruppe og gerningsmændene, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

- En gerningsmand blev dræbt og en gerningsmand såret. En politimand blev alvorligt såret. En tredje gerningsmand blev anholdt, tilføjes det.

Vagtchefen hos Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen, fortæller natten til mandag til Ritzau, at han ikke umiddelbart kender den sårede politimands tilstand.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker nu sagen.

Der afholdes et pressemøde på Aalborg Politigård klokken 10 mandag formiddag, hvor der ventes at blive fremlagt flere oplysninger og detaljer om den voldsomme episode.

Anholdelsesgruppen, som søndag aften var i skudveksling med de formodede narkosmuglere, bestod af mandskab fra både Nordjyllands Politi og politiets såkaldte aktionsstyrke.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip