Politiet forlanger mindst fem fængslet for bestikkelse

Skrevet af admin

09/06/2015

Mest læste i dag

Politiet vil kræve mindst fem personer fængslet i sag om bestikkelse af offentligt ansatte, oplyser specialanklager Søren Martin Jensen til Ritzau.

- Status lige nu er, at fem til seks personer vil blive fremstillet i grundlovsforhør. Men vi er ikke færdige med afhøringerne af de sigtede, så det er muligt, at der bliver tale om flere, siger specialanklageren.

13 personer er tirsdag morgen blevet anholdt i sagen, der drejer sig om bestikkelse i forbindelse med private it-leverancer til det offentlige.

Der er tale om en ansat i Rigspolitiet, ansatte ved Region Sjælland og personer, der har tilknytning til private it-leverandører.

Retsmødet, hvor flere af de sigtede vil blive mødt med et krav om varetægtsfængsling, bliver afholdt ved Retten i Nykøbing Falster. Retsmødet begynder klokken 14.

/ritzau/