Hvis man som mand har fået tilkendt et faderskab, men senere får mistanke om, at man alligevel ikke er biologisk far til barnet, sidder man i saksen.
For hvis der er gået mere end seks måneder siden barnets fødsel, er det næsten umuligt at få Statsforvaltningen til at tage sagen op. Også selvom man kan aflevere en dna-test, der beviser, at man ikke er den biologiske far, skriver Kristeligt Dagblad.
Det betyder, at en mand kan risikere at skulle betale børnepenge frem til barnets 18. leveår, selvom han ikke er far.
Og omvendt at den biologiske far ikke kan få samvær med barnet, hvis moderen ikke ønsker det. Begge dele som følge af den nuværende børnelov.
Partier på tværs af den politiske midte vil nu undersøge, om man bør ændre lovgivningen.
- Dna-bevis burde ligge til grund for, hvornår en mand er far til et barn, siger SF's konstituerede politiske ordfører, Pernille Vigsø Bagge til avisen.
- Det er jo helt forældet, at man i den nuværende praksis ikke tager højde for den nyeste teknologi, som man ellers bruger i mange andre sammenhænge, fortsætter hun.
Hun vil tage sagen op i Folketingets socialudvalg og bede socialminister Manu Sareen (R) og justitsminister Karen Hækkerup (S) om en redegørelse.
Ønsket om at undersøge, hvorvidt dna-bevis også efter barnets sjette måned bør bestemme faderskabet, kommer efter, at Red Barnet i en artikel i Kristeligt Dagblad i sidste uge krævede loven ændret. Et ønske, som også Liberal Alliance tilslutter sig.
/ritzau/
