Premier League-klub fyrer manager efter nyt nederlag

Crystal Palace tabte 2. juledag Premier League-kampen hjemme mod Southampton med 1-3, og det nederlag blev sømmet i ligkisten for manager Neil Warnock.

Klubben meddeler lørdag, at manageren er blevet fyret.

- Crystal Palace Football Club kan i dag bekræfte, at manager Neil Warnock er blevet frataget sine opgaver og ikke længere er manager for førsteholdet, skriver klubben i en meddelelse på sin hjemmeside.

- Klubben vil gerne takke Neil for hans store arbejde og energi gennem de seneste fire måneder, lyder det videre.

Crystal Palace meddeler også, at Keith Millen er midlertidig manager, når klubben møder Queens Park Rangers søndag.

Neil Warnock kom til klubben i august, men blev nu straks efter jul den første manager, som fik en fyreseddel i Premier League i denne sæson.

Nederlaget 2. juledag sender London-klubben under nedrykningsstregen, som tredjesidst med kun 15 point i 18 kampe, og klubben har kun en sejr i sine seneste 12 kampe - det var mod Liverpool den 23. november.

66-årige Neil Warnock havde været i Crystal Palace en enkelt gang tidligere - i alt har han været manager i 13 forskellige klubber over de seneste 35 år.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip