Det skal langt bedre kunne betale sig at arbejde, lyder hovedbudskabet i valgkampen fra Venstre og partiformand Lars Løkke Rasmussen.
Partiet har derfor annonceret en jobreform, der lægger loft over kontanthjælpen og sænker skatten på de laveste arbejdsindkomster.
Men indtil videre har Venstre været tavs om en konkret model, og nu slår økonomer og skatteeksperter i Jyllands-Posten fast, at en jobreform, hvis den for alvor skal øge forskellen mellem at være på passiv forsørgelse og være i arbejde, bliver vanskelig og dyr.
- Den mest målrettede skattelettelse vil være et forhøjet beskæftigelsesfradrag - det er forholdsvist dyrt og har vist sig svært at målrette endnu mere, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen til avisen.
Beregninger fra Finansministeriet viser, at hvis et øget beskæftigelsesfradrag skal give folk i arbejde 1000 kroner ekstra i rådighedsbeløb om måneden, vil det koste 29 milliarder kroner.
Til sammenligning har Venstre 15 milliarder kroner til rådighed i 2020 til skattelettelser, hvis partiet bruger hele råderummet fra nulvækst i det offentlige på skattelettelser.
Finansminister Bjarne Corydon (S) kritiserer Venstres valgløfte.
- Det er en illusion, at det kan lade sig gøre at lave en meget mere målrettet lempelse. Det er forsøgt. Virkeligheden og matematikken er Venstres værste fjende, siger Corydon til Jyllands-Posten.
Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke at give interview om jobreformen, men fra arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V) lyder det til Jyllands-Posten, at partiet "ikke har lagt sig fast på en konkret model."
/ritzau/
