Protest mod saudiarabisk lammelsesstraf

Det er mulighederne for en 24-årig saudiarabisk mand, der for ti år siden stak sin ven i ryggen med en kniv, så vennen mistede førligheden i benene. Efter et årti bag tremmer er manden nu blevet dømt, og dommen følger det ældgamle princip om øje for øje, tand for tand.

Dommen har vakt international opsigt, og den britiske regering opfordrer nu de saudiarabiske myndigheder til at opgive den »groteske« straf.

»Sådanne metoder er forbudt under international lov og hører ikke hjemme i noget samfund,« siger en talsmand for det britiske udenrigsministerium ifølge AFP.

Menneskerettighedsgruppen Amnesty betegner straffen som tortur og opfordrer ligeledes Saudi-Arabien til at følge internationale konventioner.

Ifølge Amnesty blev der afsagt en dom om lammelse i Saudi-Arabien for tre år siden, men det vides ikke, om den er blevet ført ud i livet.

BNB

 

Dagens Gossip