Radwanska i storform før Australian Open

Den polske tennisstjerne Agnieszka Radwanska ser ud til at være på vej mod topformen før årets første Grand Slam-turnering Australian Open, der begynder den 14. januar.

Verdensranglistens nummer fire vandt natten til lørdag dansk tid finalen i ASB Classic i Auckland, da hun slog Yanina Wickmayer med 6-4, 6-4 i en kamp, der varede lidt mere end halvanden time.

- Jeg er meget, meget glad. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre start på året. Det er en super forberedelse til Australian Open, siger Radwanska ifølge nyhedsbureauet AFP.

Belgiske Wickmayer, der er rangeret som nummer 23 i verden, var på hælene fra start, da hun tabte sit andet serveparti, og hun formåede aldrig for alvor at bringe polakken i problemer.

Agnieszka Radwanska fører nu med 2-1 i indbyrdes kampe og kunne fejre sejren med at gå på jagt efter endnu en Louis Vuitton-håndtaske, som hun forklarer, at hun køber, hver gang hun har vundet en WTA-turnering.

Det bliver taske nummer 11 til samlingen.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip