Randers-helt om sejr over FCM: Sindssygt godt forsvar

Marianne Lundsby var en af de helt store profiler, da Randers HK lørdag vandt 22-18 hjemme over FCM Håndbold i Boxer Dameligaen.

Målmanden leverede en flot indsats og havde adskillige redninger i slutfasen, da gæsterne var ved at indhente Randers' føring.

- Vi leverede sindssygt godt forsvarsspil i alle 60 minutter. Det har vi ikke gjort i de andre kampe, siger Marianne Lundsby.

Hun holdt FCM-skytterne nede på blot 18 mål i kampen.

- Det er et tegn på, at det er en forsvarskamp, og det viser bare, at vores forsvar står rigtig godt, siger hun.

Marianne Lundsby giver Randers-forsvaret en stor del af æren for, at hun kunne levere de vigtige redninger.

- Forsvaret stod så godt, at jeg kunne være helt sikker på, hvad jeg skulle gøre. Forsvaret holdt de aftaler, vi havde lavet, og så kunne jeg gøre det, vi havde aftalt. Så bliver det nemt at stå på mål, siger hun.

Med sejren har Randers HK 16 point for 13 kampe, og klubben er nummer fem i Boxer Dameligaen.

Det er to point færre end FCM Håndbold, der indtager fjerdepladsen.

- Sejren betyder, at vi kun er to point efter FCM, men vi ville have været seks point efter dem, hvis vi havde tabt. Det er en kæmpe stor forskel, siger Marianne Lundsby.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip