Randers rykker Europa League-kamp til Viborg

Randers FC skal spille to opgør i første runde af kvalifikationen til Europa League 2. og 9. juli - så meget ligger fast.

Men om det bliver på hjemmebane den ene eller den anden torsdag vides først mandag 22. juni, når det europæiske fodboldforbund, Uefa, foretager lodtrækningen.

- Det ligger dog fast, at AutoC Park Randers ikke når at blive kampklar til hverken den ene eller den anden af datoerne på grund af anlæggelsen af nyt græstæppe, skriver klubben på sin hjemmeside.

Derfor vil "hjemmekampen" blive afviklet på Energi Viborg Arena, der til daglig er hjemmebane for det nyoprykkede Alka Superliga-mandskab fra Viborg.

Når lodtrækningsresultatet og dermed spilledatoen for hjemmekampen foreligger, vil Randers informere yderligere om spilletidspunkt.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip