Siden 2009 har færdselspolitiet i Lapland haft sit eget politi-rensdyr.
- Søde rensdyr er altid et godt middel til at minde folk om, at de skal køre forsigtigt her i Lapland, hvor vi har masser af rensdyr på vejene, fortæller Henna Kelloniemi, der er talskvinde for politiet i Lapland.
Hvert år omkommer mellem 3000 og 4000 rensdyr i trafikulykker. Politiets oprindelige rensdyr, Maija, omkom selv i en trafikulykke i 2011, men nu er det hendes kalv, Artturi, der er politiets blikfang udadtil.