Rigsarkiv-tyve skal bag tremmer

17/05/2013 19:12

BNB

Nyheder
Det afgjorde Københavns Byret efter bare et enkelt retsmøde, skriver B.dk. Den hurtige afslutning på den spektakulære sag skyldes, at de to mænd tidligere fredag delvist tilstod tyverierne af historisk materiale om danskere, som kæmpede for tyskerne under Anden Verdenskrig. Begge dømte, som har siddet varetægtsfængslet siden oktober sidste år, accepterede dommene og skal betale sagens omkostninger. De dømte var ikke enige med anklageren i, hvor mange dokumenter de havde stjålet, men sagen endte med, at de to mænd blev fundet skyldige i tyveri af 1.045 arkivalier primært fra det tidligere Landsarkivet for Sjælland samt fra Rigsarkivet. Tyvekosterne, som har stået på i en treårig periode, omfatter blandt andet unikke krigspapirer, retsdokumenter, billeder fra gerningssteder og lignende fra retsopgøret efter besættelsen. Den samlede værdi af de historiske tyvekoster anslås til at være mellem halvanden og tre millioner kroner, men ifølge de dømtes vurdering, var materialet højst en million kroner værd. Anklageren beskrev det systematiske tyveri som meget groft: »Det er en væsentlig skærpende omstændighed, at de tiltalte har stjålet helt unikke dokumenter,« sagde anklagerfuldmægtig Kristoffer Petersen og sammenlignede sagen med tyveriet af 1800-talskopierne af Guldhornene i Jelling i 2007. »Dokumenterne har ikke bare betydelig økonomisk værdi, men også samfundsmæssig værdi. De tiltalte har frataget deres medborgere både i samtiden og eftertiden muligheden for at få indsigt i et mørkt og vigtigt kapitel i danmarkshistorien,« understregede Kristoffer Petersen. Den 47-årige dømte, som i forvejen er kendt af politiet, har tidligere været tømrer og tatovør. I retten var han iført en grå hættetrøje og jeans, og da han trådte ind i retssalen, hilste han smilende på venner og bekendte blandt tilhørerne. Da det blev hans tur til at sætte sig i vidneskranken, erkendte han, at tyverierne var gået for vidt: »Vi gik nok for langt med at stjæle dokumenterne. Det blev nok lidt for spændende undervejs,« sagde han og tilføjede, at for hans vedkommende skete tyverierne ikke med henblik på videresalg. Begge tiltalte afviste på det skarpeste at være nynazister eller lignende. Den 53-årige, iført sort trøje og mørkeblå jeans, erkendte at have videresolgt historisk materiale for et beløb på omkring 38.000 kroner - både over auktionssiden QXL på nettet og til private samlere. Han har blandt andet solgt en såkaldt soldaterbog fra et medlem af Schalburg-korpset og »et par andre« ting, som han samlet fik 17.000 kroner for, fortalte han. Ifølge tiltalen foregik arkivtyverierne »under dække af forskerlignende interesse«. Men den formulering bestred de to gerningsmænd. Deres forskningsinteresse var skam ganske reel, forklarede de. De ville nemlig skrive en bog om den nu afdøde danske soldat, Kaj Buchardt, som kæmpede under tysk fane på østfronten, og som de to mænd begge kendte personligt. Bid for bid begyndte de at stjæle retsdokumenter, som de blandt andet rev ud af retsbøger og smuglede ud fra læsesalene i en udhulet blok. Tyverierne gik ud over flere prominente dokumentsamlinger. Blandt andet straffesagerne mod digterpræsten Kaj Munks drabsmænd fik besøg af de langfingrede arkivrotter. Fra Munk-sagen stjal de for eksempel gerningsstedsundersøgelser og unikke billeder fra stedet, hvor Munk var fundet skudt.

Mest læste i dag

Det afgjorde Københavns Byret efter bare et enkelt retsmøde, skriver B.dk.

Den hurtige afslutning på den spektakulære sag skyldes, at de to mænd tidligere fredag delvist tilstod tyverierne af historisk materiale om danskere, som kæmpede for tyskerne under Anden Verdenskrig.

Begge dømte, som har siddet varetægtsfængslet siden oktober sidste år, accepterede dommene og skal betale sagens omkostninger.

De dømte var ikke enige med anklageren i, hvor mange dokumenter de havde stjålet, men sagen endte med, at de to mænd blev fundet skyldige i tyveri af 1.045 arkivalier primært fra det tidligere Landsarkivet for Sjælland samt fra Rigsarkivet. Tyvekosterne, som har stået på i en treårig periode, omfatter blandt andet unikke krigspapirer, retsdokumenter, billeder fra gerningssteder og lignende fra retsopgøret efter besættelsen.

Den samlede værdi af de historiske tyvekoster anslås til at være mellem halvanden og tre millioner kroner, men ifølge de dømtes vurdering, var materialet højst en million kroner værd.

Anklageren beskrev det systematiske tyveri som meget groft:

»Det er en væsentlig skærpende omstændighed, at de tiltalte har stjålet helt unikke dokumenter,« sagde anklagerfuldmægtig Kristoffer Petersen og sammenlignede sagen med tyveriet af 1800-talskopierne af Guldhornene i Jelling i 2007.

»Dokumenterne har ikke bare betydelig økonomisk værdi, men også samfundsmæssig værdi. De tiltalte har frataget deres medborgere både i samtiden og eftertiden muligheden for at få indsigt i et mørkt og vigtigt kapitel i danmarkshistorien,« understregede Kristoffer Petersen.

Den 47-årige dømte, som i forvejen er kendt af politiet, har tidligere været tømrer og tatovør. I retten var han iført en grå hættetrøje og jeans, og da han trådte ind i retssalen, hilste han smilende på venner og bekendte blandt tilhørerne. Da det blev hans tur til at sætte sig i vidneskranken, erkendte han, at tyverierne var gået for vidt:

»Vi gik nok for langt med at stjæle dokumenterne. Det blev nok lidt for spændende undervejs,« sagde han og tilføjede, at for hans vedkommende skete tyverierne ikke med henblik på videresalg.

Begge tiltalte afviste på det skarpeste at være nynazister eller lignende.

Den 53-årige, iført sort trøje og mørkeblå jeans, erkendte at have videresolgt historisk materiale for et beløb på omkring 38.000 kroner - både over auktionssiden QXL på nettet og til private samlere. Han har blandt andet solgt en såkaldt soldaterbog fra et medlem af Schalburg-korpset og »et par andre« ting, som han samlet fik 17.000 kroner for, fortalte han.

Ifølge tiltalen foregik arkivtyverierne »under dække af forskerlignende interesse«. Men den formulering bestred de to gerningsmænd. Deres forskningsinteresse var skam ganske reel, forklarede de. De ville nemlig skrive en bog om den nu afdøde danske soldat, Kaj Buchardt, som kæmpede under tysk fane på østfronten, og som de to mænd begge kendte personligt.

Bid for bid begyndte de at stjæle retsdokumenter, som de blandt andet rev ud af retsbøger og smuglede ud fra læsesalene i en udhulet blok. Tyverierne gik ud over flere prominente dokumentsamlinger. Blandt andet straffesagerne mod digterpræsten Kaj Munks drabsmænd fik besøg af de langfingrede arkivrotter. Fra Munk-sagen stjal de for eksempel gerningsstedsundersøgelser og unikke billeder fra stedet, hvor Munk var fundet skudt.