Røver slog ansat med hammer og brugte peberspray

Røveren slog under røveriet en ansat to gange med en hammer og brugte peberspray, oplyser Fyns Politi.

»Røveriet fandt sted klokken 21.16, hvor gerningsmanden truede sig til et udbytte på cirka 30.000 kroner. Han slog en af de to ansatte i hovedet og på hånden med en hammer,« siger vagtchef ved Fyns Politi Mie Brøchner.

Begge de ansatte fik desuden sprøjtet peberspray i ansigtet.

Den ansatte, der blev slået med hammeren, var en tur på skadestuen efter røveriet.

Røveren beskrives som 25 til 30 år gammel, 185 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var iført en sort jakke med pelskrave, lyse handsker, blå cowboybukser og brune støvler med lys sål og lysebrune snørebånd.

Med sig havde en blå plastikpose fra Rema 1000, som han tog udbyttet fra røveriet med i.

Ingen vidner har set gerningsmanden komme hverken til eller fra røveriet. Har man oplysninger i sagen, bedes man derfor kontakte Fyns Politi ved at ringe 114.

 

Dagens Gossip