S lancerer kampagne mod Venstres nulvækst

Skrevet af admin

15/05/2015

Mest læste i dag

Nulvækst er det centrale fyord i Socialdemokraternes nye annoncekampagne, som fra søndag kører de næste to uger på landets togstationer. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forkynder på plakaten, at "Nogle vil have nulvækst og skære ned".

På en blå baggrund fortsætter teksten:

"Lars Løkke vil indføre nulvækst i det offentlige. Det vil betyde mange tusinde færre sygeplejersker, politibetjente og andre offentligt ansatte."

Det modsatte budskab toner frem på rød baggrund på den anden side af statsministeren:

"Vi vil investere i vores skoler og sygehuse. Vi vil investere i vores fælles velfærd. Vores børn skal blive så dygtige, som de kan. Og bliver du syg, skal du have den bedste behandling", hedder det.

Den nye kampagne er mere afdæmpet end forgængeren "Skal du betale Løkkes regninger?". Den blev kraftigt kritiseret for at være amerikaniseret, så Socialdemokraterne gik mere efter manden end bolden, lød det.

I valgkampen vil offentlig nulvækst være en klar brudflade mellem Socialdemokraterne og Venstre, siger finansminister Bjarne Corydon (S) til Ritzau.

- Nulvækst bør stå i centrum for den politiske debat op til et folketingsvalg. Det er et afgørende valg, danskerne træffer, hvis de vælger en regering med nulvækst, siger Bjarne Corydon.

- Der er overhovedet ingen vilje hos Venstre til at rykke ud med klare svar på, hvad det vil indebære i praksis, mener finansminister Bjarne Corydon.

Hos Venstre giver man dog ikke meget for Bjarne Corydons, påstand om, at partiet ikke vil komme ud med klare svar.

- Jeg har sagt det mange gange, men jeg siger det gerne igen. Venstres udgiftstop indebærer, at virksomhederne har råd til det samme antal ansatte og det samme indkøb af varer og tjenesteydelser, som de har i dag.

- Og derfor er deres historie om, at vi vil skære ned i den offentlige sektor fuld af løgn, siger næstformand i Venstre, Kristian Jensen.

Det såkaldte udgiftsstop, der har været Venstres officielle politik siden 2012, indebærer, at udgifter til for eksempel daginstitutioner, skoler og sygehuse højst må stige i samme takt som lønninger og priser.

/ritzau/