Sådan holder du dig lækker på flyveturen: Stewardesser deler ud af deres skønhedstips

Det er to stewardesser og en kvindelig pilot, der rundhåndet har delt ud af deres erfaringer til bloggen Popsugar. Det er blevet til seks gode råd, der holder det trætte flyveudseende på afstand, så du stadig kan se frisk ud, når du ankommer.

1. Vand. Vand er en nødvendighed under flyveturen og de små kopper, der bliver delt rundt sammen med måltiderne er ikke nok. Luften i et fly er meget tør, så du skal have masser af vand. For at få frisk luft ind i kabinen, bliver der pumpet frisk luft ind, men da luften i den højde er meget tør, så bliver luften i kabinen tilsvarende tør. Det får din hud til at føles dehydreret, og derfor anbefaler eksperterne, at man drikker mindst én liter vand for hver seks timers flyvning.

2. Hæld dine plejeprodukter på mindre flasker. Hvis du ikke kan undvære dine plejeprodukter på ferien, så sørg for at købe små flasker og beholdere du kan hælde produkterne over i, så de ikke fylder så meget på ferien.

3. Husk vandsprayen. Den er uundværlig på flyveturen, for den hjælper din hud til at forblive hydreret på hele turen.

4. Ikke gå ned på creme. For at stå imod den tørre luft i kabinen, har du brug for en fugtig ansigtscreme, en læbepomade og en øjencreme, så din hud forbliver fugtig og lækker under hele flyveturen.

5. Brug solcreme. Mens man flyver, er man tættere på solens skadelige stråler, især hvis man sidder ved vinduet. Faktisk har piloter en langt større risiko for at udvikle hudkræft, men først for nyligt er der kommet solfilm på cockpittet. Så overvej at bruge solcreme næste gang du skal flyve, og smør på igen efter to timers flyvning.

6. Drik grøn te. Jo højere man flyver, desto mere stråling bliver man udsat for, derfor er det en god idé at indtage rigeligt med antioxidanter under flyveturen. Man kan for eksempel drikke grøn te og spise grønkålssalat og frugt i stedet for de traditionelle flyvesnacks. Hvis det ikke er en mulighed i flyet, så kan man også købe plejeprodukter, der indeholder A, C og E-vitaminer.

 

Dagens Gossip