Samaras lykønsker græsk venstrefløjsleder med valgsejr

Grækenlands konservative premierminister, Antonis Samaras, har ringet og lykønsket lederen af det venstreorienterede parti Syriza, Alexis Tsipras, med valgsejren.

- Det græske folk har talt, og vi respekterer alle folkets beslutning. Jeg har ren samvittighed, siger han i en kort erklæring til journalister.

- Jeg overdrager et land, som er en del af EU og euroen. For landets bedste så håber jeg, at den næste regering vil fastholde, hvad der er opnået.

Optællingen efter søndagens valg viser, at Syriza har vundet stort, men det er fortsat uvist, om partiet vil få absolut flertal i parlamentet.

Optællingen viser, at Syriza vil få knap 36 procent af stemmerne mod lidt over 27 procent til Samaras' konservative parti, Ny Demokrati.

Syriza har under valgkampen lovet, at partiet vil genforhandle de betingelser, som EU og Den Internationale Valutafond har stillet for at yde lån og garantier til det dybt forgældede Grækenland til hundredvis af milliarder kroner.

Tsipras har anklaget EU for med sine omfattende sparekrav til grækerne at afskære landet fra at genrejse sig økonomisk.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip