Scarlett Johansson er helt vild med dansk risalamande

Det er formentlig de færreste i Hollywood, der har hørt om risalamande, men det gælder ikke for den dansk/amerikanske skuespillerinde Scarlett Johansson.

Hun er nemlig helt pjattet med den danske juledessert. Det fortæller hun i et interview med People.

- Duften af risengrød minder mig om ferie. Min far laver en traditionel dansk dessert med varm kirsebærsovs, som er delikat og lækker. Hele huset dufter af vanilje, fordi der skal frisk vanilje i opskriften. Vanilje er duften af jul for mig, siger Johansson, som er datter af den amerikanske producer Melanie Sloan og af den danskfødte arkitekt Karsten Johansson.

For den 30-årige skuespillerinde betyder julen desuden masser af kvalitetstid med familien. For med en hæsblæsende karriere og hele verden som arbejdsplads, er det til tider svært at ses med sine nærmeste.

- Jeg rejser så tit på grund af mit arbejde, så julen er et af de eneste tidspunkter, vi alle har mulighed for at mødes, siger hun.

Derfor er der masser af hygge, når familien Johansson samles i juledagene.

- Jeg elsker at se gamle film, læse og bage. Min favoritfilm er "Alene Hjemme," siger skuespillerinden, der har forberedt sig på sit massive indtag af juleknas.

- Jeg sørger for at gå i fitness op til juledagene. Så får jeg ikke dårlig samvittighed over at overspise, lyder det fra hende.

I september blev Johansson mor for første gang til datteren Rose Dorothy, som hun har fået med sin mand, den franske journalist Romain Dauriac.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip