Se dem her: De bedste råd mod svindel på nettet

Handelen på nettet er stærkt stigende, men det er svindelen desværre også.

I 2011 var nethandelen på 15 procent af detailhandelen i Danmark, men i 2020 venter man det vil udgøre op omkring halvdelen.

Derfor kaster stadig flere svindlere sig også ud på nettet, hvor de forsøger at narre penge fra dig.

Mange har oplevet at bestille en vare, eksempelvis en mobiltelefon, koncertbilletter eller lignende, og når man så har overført pengene til en angivet konto, sker der ikke mere og man modtager ikke den bestilte vare. Øv.

Men også falske mails, der udgiver sig for at være fra din bank, Skat eller andre offentlige mynidgheder er et problem. Her forsøger gerningsmændene at lokke oplysninger om dit betalingskort fra dig, for derefter at tømme din konto for penge.

Vi har samlet en håndfuld gode råd, så du ikek bliver snydt af netsvindlerne:

Oplys aldrig personlige oplysninger i en e-mail, pr. telefon eller på sociale websites.

Brug betalingskort frem for pengeoverførsler og oplys kun kortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode. – aldrig pinkoden.

Undersøg om forbindelsen på betalingssiden er sikker, før du betaler. (Se efter hængelås eller ”https” i adressefeltet.)

Brug netsider, der er tilmeldt MasterCard SecureCode og Verifired by Visa.

Danske netbutikker med e-mærket er godkendt og kontrolleret og skal leve op til en række skærpede krav.

Undersøg evt. på www.firmatjek.dk, om du handler med et firma, der ikke har efterlevet en afgørelse i forbrugerklagenævnet.

Sørg for, at alle programmer på din PC er opdaterede.

Brug både antivirusprogram og firewall.

Sørg for, at det trådløse netværk er krypteret – brug password.

Undlad at åbne mistænkelige mails eller vedhæftede filer.

Undlad at installere programmer fra kilder, du ikke har tillid til.

Og i det hele taget er det gode råd, at hvis noget lyder for godt til at være sandt - ja, så er det nok heller ikke sandt.

Hvad er dine erfaringer med netsvindlerne? Del dem her:

 

Dagens Gossip