Journaliststuderende Amy Jones opholdt sig på et hotel i Edinburgh i juledagene, og der gjorde hun et mildest talt uhyggeligt fund.
Det skriver Daily Mail.
Da Amy Jones åbnede en skuffe i en kommode på værelset, fandt hun en seddel, hvor der - oversat - stod:
“Åbn ikke den låste dør! Stol ikke på dens hvisken! Forsvind, bare forsvi - “
Afsenderen havde tilsyneladende ikke engang nået at skrive sedlen færdig.
Amy Jones tog dog den uhyggelige episode med et let sind - temmelig overbevist om, at det bare var noget fis, en tidligere hotelgæst havde fundet på.
- Jeg var flad af grin, da jeg så sedlen, omend en smule chokeret, siger Amy Jones til Daily Mail.
På sin Twitter-profil har hun lagt billeder op af både sedlen og den dør, den sandsynligvis refererer til.
Se dem her:
So I'm in a hotel in Edinburgh and I've just found this note in one of the drawers... pic.twitter.com/5HJOIolHWW
— Amy Jones (@amybethjones) 27. december 2014
This is the door they are referring to. It faces my bed. Cool. pic.twitter.com/1EwA7GwRVd
— Amy Jones (@amybethjones) 27. december 2014