Se listen: Her bør du ændre kodeord

Heartbleed er en af de største sikkerhedsfejl på nettet lige nu.

Flere store hjemmesider og tjenester – som vi alle bruger herunder også Facebook og Gmail - har været ramt. Og de kan have lækket dine følsomme personlige oplysninger som kreditkortnumre og kodeord gennem de seneste to år.

Heartbleed er en kodefejl, der rammer den såkaldte OpenSSL-protokol, som du som almindelig bruger støder på, når du går på såkaldt ”sikre” sider.

Det er både Facebook, din netbank og din webmail. Protokollen bliver vist som en grøn hængelås i adressefeltet i din browser.

Mashable har samlet en liste over de største sider og tjenester, der har lukket for fejlen. Og hvor det derfor er en rigtig god ide at ændre sit kodeord.

Her bør du ændre din kode:
Facebook
Google – og derfor også Gmail
Tumblr
Dropbox
Yahoo

Disse steder er ikke berørt:
LinkedIn
Amazon
Microsoft – og derfor også Hotmail
Paypal

Og hvor det stadig er uklart:
Twitter
Apple
Netflix
eBay
Evernote

 

Dagens Gossip