Se og Hør truet: Melder Michael Bjørnson til politiet

Baggrunden for politianmeldelsen er, i følge Se og Hør selv, at Michael Bjørnson i går opførte sig truende over for en af bladets journalister.

Det skete i kølvandet på en artikel i Se og Hør, hvor bladet skriver, at Michael Bjørnson, der også kalder sig Michael Monetz, skulle have mødtes med en fremmed kvinde på et hotelværelse i Kolding tilbage i december.

I følge bladet skete mødet efter at de to havde chattet meget intimt sammen over en SMS.

Men det fik i går Michael Bjørnson til at opsøge den pågældende journalist på dennes private adresse, hvor han forsøgte at trænge ind gennem hoveddøren.

Journalisten kontaktede dog politiet, og det fik tv-kendissen til at smutte igen.

Forud for fremmødet på adressen skulle Michael Bjørnson også have truet journalisten over SMS.

- Vi kan ikke acceptere, at en journalist udsættes for den form for truende adfærd. Det er ulovligt og strafbart, og derfor har vi også i dag anmeldt Michael Bjørnson til politiet, siger den ansvarshavende redaktionschef Kim Bretov hos Se og Hør.

Nu er det så op til politiet at vurdere, om Michael Bjørnson har overtrådt straffeloven.

 

Dagens Gossip