Sexglad latino-sanger: Sprut gør "den" slap

Han er ikke kendt for at være typen, der holder sig tilbage, når det kommer til seksuallivets glæder.

Men én ting kan sætte en stopper for lysten hos spansk-amerikanske Enrique Iglesias, der siden 2001 har dannet par med tennisspilleren Anna Kournikova over flere omgange. Det afslører han ifølge Female First til det britiske magasin Now.

For mens han gerne indrømmer, at han foretrækker vild og uhæmmet sex, så er der en direkte sammenhæng mellem hans indtag af alkohol og hans talenter på lagenerne.

- Det kommer an på, hvor fuld jeg er - eller om jeg overhovedet er fuld. Hvis jeg er alt for påvirket, så er der ikke noget sex overhovedet, for så kan jeg ikke få den op at stå, afslører han.

Til trods for hans mange eskapader mener den 38-årige sanger ikke, at han er typen, der knalder alt for meget udenom. Og han forstår da heller ikke forskellen på kvinder og mænds "ret" til et aktivt sexliv.

- Hvis en fyr har sex med en masse kvinder, så er han "the man", men en pige er en tøjte, og det er ikke fair. Desværre ligger det i en fyrs gener at dømme piger på, hvor mange mænd hun har været sammen med, men man kan virkelig ikke nøjes med at dømme nogen kun på baggrund af det, siger han.

Sangerens seneste album med den passende titel "Sex and love" kom på gaden 18. marts.

Newspaq

 

Dagens Gossip