SFs tillid til forsvaret har lidt et knæk

23/05/2013 13:36

BNB

Nyheder
Det mener forsvarsordfører Jonas Dahl (SF), som reagerer på en ny redegørelse om sagen fra forsvarschef Peter Bartram.»Den tillid, man har til forsvaret, får et knæk, hver gang man skal forholde sig til en ny sag, hvor man ikke har fået fyldestgørende oplysninger. Jeg synes generelt, vi har et godt forsvar i Danmark, og jeg mener generelt, at vi skal have tillid til de folk, der giver os rapporterne. Men hvis man gang på gang korrigerer oplysningerne, så spørger man sig selv, kan vi så stole på forsvaret næste gang,« siger han.Forsvarschefen har netop afleveret redegørelsen om filmen til forsvarsminister Nick Hækkerup (S). Heraf fremgår det, at soldaterne i Irak havde fået udleveret videokameraer, var trænet til at bruge dem, og at de havde dem med under operation Green Desert, der fandt sted i 2004.Derfor er det også »meget sandsynligt«, at de filmede de kontroversielle scener, hvor irakiske sikkerhedsstyrker sparker irakiske civile, konkluderer forsvarschefen.Men det fremgår samtidig også af redegørelsen, at arbejdsgruppen bag redegørelsen ikke har indhentet nye udtalelser fra det implicerede personel, som sandsynligvis ville kunne fastslå med sikkerhed, at danske soldater står bag optagelserne.Det undrer Socialdemokraternes forsvarsordfører Bjarne Laustsen (S), som dog mener, at man først og fremmest skal rette sit fokus mod den daværende VK-regering og den tidligere forsvarstop i stedet for de menige soldater.»I enhver krig er sandheden altid det første offer. Men jeg forstår ikke, hvorfor den tidligere politiske ledelse og forsvarskommandoen ikke fortalte sandheden om, hvordan tingene var,« siger han.Det undrer også SFs forsvarsordfører, som mener, at der er brug for at »stramme op« i forsvaret.»De informationer, som vi i sidste ende skal træffe beslutninger på baggrund af, skal selvfølgelig være fyldestgørende. Der har været for mange sager, hvor der er kommet noget forkert frem gang efter gang. Sådan som det fungerer i dag, fungerer det ikke godt nok. Vi må stramme op, så vi får sikkerhed for, at de oplysninger, der i sidste ende kommer ud fra forsvaret, er fyldestgørende,« siger Jonas Dahl.

Mest læste i dag

Det mener forsvarsordfører Jonas Dahl (SF), som reagerer på en ny redegørelse om sagen fra forsvarschef Peter Bartram.

»Den tillid, man har til forsvaret, får et knæk, hver gang man skal forholde sig til en ny sag, hvor man ikke har fået fyldestgørende oplysninger. Jeg synes generelt, vi har et godt forsvar i Danmark, og jeg mener generelt, at vi skal have tillid til de folk, der giver os rapporterne. Men hvis man gang på gang korrigerer oplysningerne, så spørger man sig selv, kan vi så stole på forsvaret næste gang,« siger han.

Forsvarschefen har netop afleveret redegørelsen om filmen til forsvarsminister Nick Hækkerup (S). Heraf fremgår det, at soldaterne i Irak havde fået udleveret videokameraer, var trænet til at bruge dem, og at de havde dem med under operation Green Desert, der fandt sted i 2004.

Derfor er det også »meget sandsynligt«, at de filmede de kontroversielle scener, hvor irakiske sikkerhedsstyrker sparker irakiske civile, konkluderer forsvarschefen.

Men det fremgår samtidig også af redegørelsen, at arbejdsgruppen bag redegørelsen ikke har indhentet nye udtalelser fra det implicerede personel, som sandsynligvis ville kunne fastslå med sikkerhed, at danske soldater står bag optagelserne.

Det undrer Socialdemokraternes forsvarsordfører Bjarne Laustsen (S), som dog mener, at man først og fremmest skal rette sit fokus mod den daværende VK-regering og den tidligere forsvarstop i stedet for de menige soldater.

»I enhver krig er sandheden altid det første offer. Men jeg forstår ikke, hvorfor den tidligere politiske ledelse og forsvarskommandoen ikke fortalte sandheden om, hvordan tingene var,« siger han.

Det undrer også SFs forsvarsordfører, som mener, at der er brug for at »stramme op« i forsvaret.

»De informationer, som vi i sidste ende skal træffe beslutninger på baggrund af, skal selvfølgelig være fyldestgørende. Der har været for mange sager, hvor der er kommet noget forkert frem gang efter gang. Sådan som det fungerer i dag, fungerer det ikke godt nok. Vi må stramme op, så vi får sikkerhed for, at de oplysninger, der i sidste ende kommer ud fra forsvaret, er fyldestgørende,« siger Jonas Dahl.