Skaberaktapir er atter drægtig i København Zoo

27/03/2013 06:02

Elo Christoffersen

Nyheder
I december 2011 kunne dyrepassere og gæster i København Zoo juble, da Zoos tapirpar fik en velskabt unge. Nu har tapirerne gjort det igen. Nye scanningsbilleder afslører, at Zoo kan forvente nedkomsten af endnu en tapirunge, og det glæder Zoos vicedirektør Bengt Holst: - Jeg er rigtig glad for, at det igen er lykkedes at få hunnen drægtig. En tapirfødsel er en stor begivenhed i enhver zoologisk have, siger Bengt Holst. Skaberaktapiren er udryddelsestruet og indgår i de europæiske avlsprogrammer for truede dyrearter (EEP). Her er målene altid at have en sund dyrebestand samt at opbygge en reservebestand, hvis udsætning i naturen på et tidspunkt skulle komme på tale. Lige nu findes der dog kun 49 af de sjældne tapirer i Europa fordelt på 20 forskellige zoologiske haver. Nyheden om Zoos kommende tapirunge vil derfor givetvis blive modtaget med stor glæde på hele kontinentet. Scanningsbillederne af Zoos skaberaktapir viser, at fostret lige nu er cirka 20 cm stort, og Zoo regner med, at tapiren nedkommer omkring slutningen af september i år.

Mest læste i dag

I december 2011 kunne dyrepassere og gæster i København Zoo juble, da Zoos tapirpar fik en velskabt unge. Nu har tapirerne gjort det igen.

Nye scanningsbilleder afslører, at Zoo kan forvente nedkomsten af endnu en tapirunge, og det glæder Zoos vicedirektør Bengt Holst:

- Jeg er rigtig glad for, at det igen er lykkedes at få hunnen drægtig. En tapirfødsel er en stor begivenhed i enhver zoologisk have, siger Bengt Holst.

Skaberaktapiren er udryddelsestruet og indgår i de europæiske avlsprogrammer for truede dyrearter (EEP). Her er målene altid at have en sund dyrebestand samt at opbygge en reservebestand, hvis udsætning i naturen på et tidspunkt skulle komme på tale. Lige nu findes der dog kun 49 af de sjældne tapirer i Europa fordelt på 20 forskellige zoologiske haver.

Nyheden om Zoos kommende tapirunge vil derfor givetvis blive modtaget med stor glæde på hele kontinentet.

Scanningsbillederne af Zoos skaberaktapir viser, at fostret lige nu er cirka 20 cm stort, og Zoo regner med, at tapiren nedkommer omkring slutningen af september i år.