Politibetjente fra Fyn måtte i dag løbe en vildfaren skildpadde op i Odense. Nu efterlyser politiet en ejer, oplyser Fyns Politi.
Skildpadden blev fundet ved Skovalleén i Dalum.
Der er tale om en græsk landskildpadde, der er gul, formentligt en unge med sorte pletter. Skildpadden er syv centimer lang og har nogle skader i skjoldet.
Har man oplysninger i sagen, kan Fyns Politi kontaktes på tlf. 114.