Det drejer sig om tidligere topchef Jan Åke Jonsson samt to indtil videre unavngivne personer fra selskabet tidligere ledelse.
Sagen tager angiveligt udgangspunkt i de turbulente år 2010 og 2011, da utallige forsøg på at redde det svenske bilklenodie blev søsat. De endte dog alle med at mislykkes - blandt andet fordi SAAB Automobile tidligere var ejet af amerikanske General Motors, og fordi den amerikanske bilkæmpe havde mulighed for at blokere for et salg til kinesiske investorer. Det gjorde General Motors, da den ikke ville have, at kinesiske virksomheder fik adgang til SAABs teknologi.
Nu er der så mistanke om, at SAAB Automobil-ledelsen var lige lovligt kreative, når det kom til skattesager. Der er ikke kommet mange detaljer til offentlighedens kendskab endnu, men tidligere har chefadvokat ved det svenske bagmandspoliti Olof Sahlgren fortalt, at man mistænkte SAAB for at have sløret informationer for skattevæsenet.
»Man har forsøgt at utydeliggøre ting og sager for Skatteverket. Det drejer sig om handlinger, man har foretaget sig i forbindelse med bogføring, og de har gjort det meget sværere for Skatteverkets kontrol, når det skulle beregne skat og afgifter,« har Olof Sahlgren tidligere fortalt, skriver svd.se.
Det svenske nyhedsbureau TT skriver derudover, at det skulle dreje sig om lønudbetalinger, som der ikke er blevet betalt skat af.
Den nu 61-årige Jan Åke Jonsson har arbejdet for SAAB siden 1970erne og blev topchef for bilfabrikken i 2005. I forbindelse med, at SAAB kæmpede for sin overlevelse i 2011 valgte Jonsson at fratræde som topchef og overlade arbejdet til formanden for Spyker Cars, Victor Müller, der havde købt SAAB Automobile af General Motors.
Efterfølgende kastede Jan Åke Jonsson sig over bestyrelsesarbejde - deriblandt i energiselskabet Vattenfall.
Paragrafferne, som de tre tidligere SAAB-chefer mistænkes for at have overtrådt, kan - hvis de bliver dømt efter den - udløse op til fire års ubetinget fængsel.
