Skud affyret ved synagoge i København - mindst en ramt

Skrevet af admin

15/02/2015

Dagens topnyheder

Der er blevet affyret skud ved synagogen i Krystalgade i København.

Det oplyser Københavns Politi til DR Nyheder.

Mindst en person er ramt af skud, siger politiet til TV2.

Overfor Ritzau bekræfter politiet, at en hændelse finder sted i Krystalgade.

Samtidig siger et vidne til Ritzau, at Nørreport Station er ved at blive evakueret.

Lørdag aften er politiet massivt til stede i store dele af København i jagten på en mand, der står bag et angreb på Østerbro tidligere på dagen, hvor en 40-årig mand blev dræbt.

/ritzau/