Skydegal mand anholdt: Jeg forsøgte at pløkke månen

39-årige Cameron Read fra Prescott Valley i Arizona er røget i fængsel, efter han var gået amok med en pistol.

Da han blev anholdt, forklarede han, at han forsøgte at skyde månen, skriver myfoxphoenix.com.

Efterfølgende indrømmede Cameron Read, at han kort tid inden hændelsen havde røget marijuana.

Troede det var Halleys komet

Det var Reads kone, der kontaktede politiet, fordi hendes mand var begyndt at fable om Halleys Komet. Derefter havde han åbnet vinduet, stukket armen ud og affyret flere skud.

Da Reads kone og søn hørte flere skud, flygtede de.

Read modsatte sig anholdelsen, men han sidder nu i Yavapai County Jail, hvor han venter på sin rettergang.