Sne aflyser dagens etape i Giro dItalia

24/05/2013 12:30

Newspaq

Nyheder

Mest læste i dag

Fredagens 19. etape i cykelløbet Giro d'Italia er aflyst på grund af sne på ruten. Det meddeler arrangørerne i en twitter-besked.

Først forsøgte man at skære de legendariske bjerge Stelvio og Gavia fra. Det ville give en lidt længere etape end oprindeligt planlagt. Fredag måtte etapen dog helt aflyses. Giro d'Italia har generelt været plaget af dårligt vejr.

Det er et uvejr over Dolomitterne, som lige nu spolerer mulighederne for cykelløb. Torsdag aften meldte arrangørerne, at også lørdagens bjergetape er i fare for ændringer.

Den første reaktion fra rytterne - også på twitter - kommer fra tyskeren Christian Knees, som kører på Team Sky, og har colombianeren Rigoberto Uran på tredjepladsen.

- Den bedste beslutning for rytternes sikkerhed, skriver han.

Team Sky skulle ellers bruge etapen til at køre Rigoberto Uran op på løbets andenplads. Efter torsdagens enkeltstart er han kun få sekunder efter Cadel Evans, som er nummer to.

Løbet slutter søndag.

/ritzau/