Dog har ingen lande på nuværende tidspunkt i sinde at benytte sig af denne mulighed.
Både Storbritannien og Frankrig har kæmpet for at lempe embargoen for at give oprørsstyrkerne mulighed for at købe våben, men også den britiske udenrigsminister, William Hague, sagde ifølge Reuters efter mødet, at Storbritannien ikke har nogen planer om at sende våben til Syrien.
Ministrene fandt dog en fælles linje for, hvordan de EU-lande, som måtte ønske at eksportere våben, skal håndtere det. Det indebærer blandt andet, at medlemslandene kun vil levere våben til den syriske nationale koalition (SOC) med sigte på beskyttelse af civilbefolkningen, og at medlemslandene skal kræve garantier for, hvor våbnene ender, så de ikke havner i de forkerte hænder. Desuden skal landene vurdere anmodninger om våbeneksporttilladelser fra sag til sag.
Det lykkedes ligeledes at nå til enighed om ved udløbet af det nuværende sanktionsregime mod Syrien 1. juni at forlænge andre sanktioner med et år. Det gælder blandt andet tiltag i den finansielle sektor, transportsektoren, forbud mod investeringer, indrejserestriktioner og indefrysninger af aktiver.
»Danmarks position har fra starten været, at vi ønskede at opretholde det samlede EU-sanktionsregime over for Syrien. Det lykkedes kun delvist. Det er lykkedes EU at blive enige om at opretholde sanktionerne overfor det syriske regime - bortset fra den del, som handler om våben. Hvad eventuelle våbenleverancer angår, er der politisk enighed om, at lande som måtte ønske at levere, skal overholde en række betingelser. Jeg vil gerne understrege, at det havde været bedre med en fælles EU-beslutning, men det har ikke været muligt. I det lys var resultatet det bedst opnåelige,« udtaler Villy Søvndal (SF) i en pressemeddelelse.
Ifølge EUs chef for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, vil unionen revurdere sin holdning til sanktionerne mod Syrien inden 1. august.
