Spansk ekskonge slås for at slippe fri af faderskabssag

Den tidligere spanske konge Juan Carlos har klaget til en domstol i Madrid over en faderskabssag fra en kvinde, som hævder at være hans datter, oplyser en juridisk kilde med forbindelse til sagen til nyhedsbureauet AFP.

Carlos' advokater forsøger dermed at afværge den 77-åriges første sag, siden han gav afkald på sin immunitet ved at abdicere i juni sidste år.

En spansk domstol besluttede i januar at undersøge anklagerne fra den 40-årige belgiske husmor Ingrid Sartiau.

- Juan Carlos har indgivet en anke over, at faderskabssagen er taget op, siger en juridisk kilde til AFP.

Ingrid Sartiau har også indgivet en klage, da domstolen endnu ikke har krævet en DNA-test fra den tidligere konge.

Er påstanden fra den belgiske kvinde, som er i slutningen af 40'erne, sand, vil det betyde at Juan Carlos fik hende ikke længe efter sit ægteskab med dronning Sofia i 1962.

Juan Carlos sad på den spanske trone i 39 år, og han overgav sidste år kronen til sin søn Felipe VI efter flere skandaler i kongehuset.

Blandt andet er Juan Carlos' yngste datter indblandet i en svindelsag, som fortsat kører.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip