Biljagten startede klokken 00.27, da tre firhjulstrækkere med tre campingvogne, stjålet fra Campingparken i Herning, stak af fra politiet.
En patruljevogn satte efter de tre firhjulstrækkere. To af dem fik spændt campingvognene af på motorvejsstrækningen i Herning og stak af, mens den tredje bil fortsatte med campingvogn som spøgelsesbilist i sydgående retning på motorvejen mod Brande. Bilen kørte med 100 kilemeter i timen mod færdselsretningen.
»Efter at have smidt sømmåtter ud får vi stoppet bilen. I den sidder en far på 41 år og hans søn på 16 år, de er begge irske statsborgere,« fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj til bt.dk.
Far og søn er nu anholdt, mens det lykkedes de to andre biler med omkring tre personer i hver at stikke af.
Politiet efterlyser nu en blå og en grøn en Nissan Patrol - sandsynligvis irsk indregistreret.