Stak bagerjomfru ned under voldsomt røveri: Nu beder politiet om hjælp til at finde den voldelige røver

Københavns Politi beder nu om hjælp til at få identificeret gerningsmanden til et røveri, som blev begået lørdag den 1. november 2014 klokken 11.15 hos en bager på Amager.

Gerningsmanden gik ind i bagerforretningen ”Guldbageren”, på Kastrupvej 205, 2300 Københavns S. Her ventede han indtil der ikke var andre kunder i forretningen og foretog så et køb. Da kasseapparatet gik op rakte han ind over disken og stak her umotiveret den kvindelige ekspedient i brystet med en medbragt kniv. Ekspedienten led ikke fysisk overlast men stikket var alligevel så hårdt, at hun blev skubbet baglæns. Gerningsmanden tog i denne forbindelse nogle sedler fra kasseapparatet og løb fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, afrikansk af udseende, 17-25 år, 175-185 cm, alm. af bygning. Han var iført en sort hue, hvid træningstrøje med brede sorte striber på ærmerne og sort lynlås i fuld længde foran. Blå jeans og sorte sko af mærket Nike, med hvidt logo på ydersiden af hælen.

Talte både dansk og engelsk.

- Der skete heldigvis ikke noget med ekspedienten, men det kunne sagtens være gået helt galt. Vi ønsker nu at høre fra folk, som har oplysninger der kan hjælpe os med at finde frem til ham. Det kan både være oplysninger om identitet og eventuelt opholdssted, siger politikommissær Bo Hass Jensen fra tyveri- og røveriafsnittet.

Har man oplysninger til sagen bedes man ringe til Københavns Politi på tlf. 114.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip