Det er en overskudsforretning for statskassen at drive retsvæsnet.
Cirka 7,3 milliarder kroner står tilbage på plussiden i regnskabet, når man på den ene side ser på afgifter og andre indtægter og på den anden kigger på udgifter til drift af retterne og til fri proces.
Det er især afgifterne på tinglysning, som vejer tungt i opstillingen. Ad den vej blev der sidste år opkrævet 5,5 milliarder kroner, men også afgifter fra dødsbo og gaver giver godt.
Indtægterne var i 2012 på i alt 9,6 milliarder kroner, oplyser Domstolsstyrelsen i et svar på en forespørgsel fra Ritzau. Udgifterne var på 2,3 milliarder kroner.
Trods overskuddet tyder noget imidlertid på, at regeringen ikke er villig til at acceptere større omkostninger i forbindelse med behandlingen af retssager.
Beskeden er i hvert fald ikke til at misforstå i en skrivelse fra Justitsministeriet sidste år.
I et såkaldt kommissorium til et udvalg, der skal sikre en bedre og mere effektiv behandling af de civile sager, er der en afgørende forudsætning - nemlig at udvalgets forslag "samlet set ikke medfører merudgifter."
Med andre ord skal retsvæsnet klare opgaven bedre for de samme midler.
Systemet skal være mere effektivt, men det må ikke gå ud over retfærdigheden. Det skal nemlig sikres, at "behandlingen af sagerne fortsat sker på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde," fremgår det.
En rapport fra Europarådet har undersøgt, hvad de enkelte lande ofrer på retssystemet. Danmark er af de lande, hvor driftsomkostningerne er lavest, når man måler i forhold til bruttonationalproduktet.
Driften er dog ikke til topkarakter. Aktuelt melder de to landsretter om høje sagsbunker og alt for lange ventetider.
Situationen er uholdbar, lyder det fra Vestre Landsret. Og præsidenten i Østre Landsret, Bent Carlsen, mener, at der et "akut behov for enten en reduktion af sagstilgangen eller en tilførsel af ressourcer."
/ritzau/
