Stjernepar afslører: Det skal barnet hedde

Wyatt Isabelle Kutcher.

Det er navnet på den nyfødte pige, som skuespillerparret Ashton Kutcher og Mila Kunis for nylig er blevet forældre til. Det afslører Kutcher på sin hjemmeside aplus.com.

- Mila og jeg vil gerne byde Wyatt Isabelle Kutcher velkommen til verden. Må dit liv blive fyldt med undren, kærlighed, latter, sundhed, lykke, nysgerrighed og privatliv, skriver Kutcher.

I samme ombæring lægger han desuden op til en lille gættekonkurrence. Kutcher har nemlig lagt otte billeder op: Seks af dem er billeder af babyer, mens de to andre er fotos af dyr.

- Kan I gætte, hvilken én der er vores, eller betyder det virkelig noget? Alle babyer er søde, skriver han videre.

Der er dog grænser for, hvor meget opmærksomhed parret vil have omkring den lille ny. På Facebook appellerer Kutcher således til, at den nybagte familie også får lidt privatliv.

- Her er jeres første billede af babyen. Så nu kan helikopteren, der svæver hen over vores hus, godt stoppe. Der er en sovende baby indenfor. Og hun er super sød, skriver han.

31-årige Mila Kunis og 36-årige Ashton Kutcher spillede sammen i tv-serien "That '70s Show", der blev sendt fra 1998-2006. Det var dog først i 2012, at Kunis og Kutcher begyndte at danne par. I februar 2014 blev de forlovet, og i maj bekræftede parret, at de ventede deres første barn.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip