Svaret er et rungende ja, hvis man spørger flere sundhedsordførere, der i juni mødes med sundhedsminister Astrid Krag (SF) for at diskutere, om gravide i Danmark skal have valgmuligheden. Som situationen er nu, at der intet overblik over, hvor i landet man bruger sprøjten, og der er ingen retningslinjer for, hvornår den kan eller bør tilbydes.
»Nogle steder har man givet sprøjten, mens man andre steder ikke har. Det bør være mere åbent, så vi ikke ser eksempler på, at der fødes børn, som skal ligge og kæmpe, og som man bagefter skal tage livet af,« siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).
I praksis dækker abortmetoden over, at en læge sprøjter en høj koncentration af kaliumklorid direkte ind i fosterets eller barnets hjerte og fremkalder et hjertestop, så man undgår livstegn efter aborten. Metoden blev genstand for debat i vinter, da det kom frem, at overraskende mange fostre eller børn bevæger sig, gisper eller viser andre livstegn, når de kommer ud efter en sen abort.
»Det er et svært emne, og derfor mener vi, at det må være det sundhedsfaglige personale i samarbejde med den kvinde, det drejer sig om, der finder ud af, hvad der er bedst i den enkelte situation,« siger Liselott Blixt, der dermed er på linje med syv af de 16 medlemmer i Det Etiske Råd, som onsdag offentliggjorde en længe ventet - men dybt splittet - udtalelse om brugen af kaliumindsprøjtning ved sene aborter.
Otte medlemmer af Det Etiske Råd mener slet ikke, man skal bruge sprøjten, »da sundhedsvæsenets opgave bør være at redde liv«, mens et enkelt medlem mener, at forældrene altid skal informeres om, at sprøjten er en mulighed, hvis fosteret er mere end 20 uger gammelt.
Sundhedsordførerne fra Socialdemokraterne, Venstre og de Konservative, som Berlingske Nyhedsbureau også har talt med, er ligesom Liselott Blixt og næsten halvdelen af medlemmerne i Det Etiske Råd fortalere for, at beslutningen skal bero på en lægefaglig vurdering.
Afgørende er, pointerer Benedikte Kiær (K), at »kaliumsprøjten ikke bliver en standardting« før en sen provokeret abort.
»Det skal være sådan, at man går ind og laver konkrete, individuelle vurderinger. Man skal også huske, at der er nogle tilfælde, hvor de her ulykkelige forældre, som bliver nødt til at få foretaget en sen abort, faktisk godt vil være en del af det sidste, hvis der viser sig livstegn fra fosteret,« siger den konservative sundhedsordfører.
Sundhedsminister Astrid Krag har allerede afsløret over for Politiken, at hun hælder til, at »det må være en konkret og individuel vurdering af den enkelte kvinde og hendes særlige situation, om hun skal have tilbuddet«.
