- På den ene side er jeg glad for, at jeg endelig kom på måltavlen igen. Men på den anden side ærgrer jeg mig over nederlaget. Sejr ville jo have bragt os op på andenpladsen. Nu må vi nøjes med en midtperplacering, sagde Thomas Dalgaard.
Målet til 1-1 på hovedstød efter hjørnespark var hans første siden 25. august, hvor han mod Esbjerg kom på 'tavlen' to gange.
- AaBs målmand (Nicolai Larsen, red.) mente, at han skulle have haft frispark. Jeg er uenig. Dommeren gav heldigvis mig ret. Nu er jeg oppe på otte scoringer. Det har jeg det fint med. Målet er stadig, at jeg skal ligge nummer ét på topscorerlisten, når sæsonen er slut, sagde Thomas Dalgaard, der roste AaB-mandskabet.
- De er dygtige. Det er ikke nogen tilfældighed, at de ligger nummer to. Jeg vil ikke sige, at det er det bedste hold, vi har mødt i efteråret. Men det er tæt på, sagde Thomas Dalgaard.