Svensker får fængsel for falske 20'ere

Falske danske mønter har tirsdag sendt en svensk mand i fængsel ved en straffesag i Roskilde.

Den 56-årige mand er idømt ubetinget fængsel i et år og tre måneder, men samtidig er hans lillebror på 51 år frifundet.

Anklagemyndigheden havde tiltalt dem begge for at have forfalsket mønter, som de blandt andet i stor stil proppede i spilleautomater først på færgen fra Göteborg til Frederikshavn og dernæst på turen hjem fra Grenaa til Varberg.

Den 56-årige har ligesom broren nægtet sig skyldig under sagen.

Under det første retsmøde forklarede han, at han havde lånt en af sine venners venner 100.000 kroner - og at tilbagebetalingen kom i form af en taske fyldt med danske 20'ere.

- Jeg tænkte, at det var mønter, som kom fra opbrudte parkeringsautomater. Jeg talte dem ikke, for jeg ville ikke have dem, har den 56-årige sagt.

Tiltalen drejede sig dels om de falske 20'ere, der blev brugt på færgeturene i oktober og november 2013, dels om næsten 60.000 kroner i falske mønter, som var taget med til Danmark i december 2013.

I det hus, hvor den nu dømte bor, har politiet fundet en metalskive, som ligner en upræget dansk 20-krone.

Tidligere er mandens kone blevet dømt for at veksle falske danske mønter i et par banker.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip