Han kræver nu, at udviklingsministeren Christian Friis Bach (R) redegør overfor Folketingets Udenrigsudvalg, hvorfor der ikke er styr på den danske udviklingsstøtte.
»Udviklingsministeren havde for nylig travlt med at lægge afstand til meldingen fra den højest placerede dansker i Afghanistan, Leif Agerskov (chef for NATOs antikorruptionsenhed i Afghanistan, red.). Han vurderede, at hver tredje af de danske udviklingskroner, doneret til projekter i Afghanistan, ender i korruptes private lommer i form af svindel, bedrag og simpelt tyveri,« siger Hans Kristian Skibby til Berlingske Nyhedsbureau.
Information skriver på baggrund af aktindsigt i Udenrigsministeriet, at danske bistandsprojekter i Afghanistan i mindst ti tilfælde siden 2005 har været ramt af korruption og svindel. Eksempelvis har en vagt, der konspirerede med en nabo og fire banditter, tømt pengeskabet hos en dansk NGO.
Dermed er en væsentlig del af de 530 millioner kroner, som Danmark hvert år giver i bistand til Afghanistan, havnet i de forkerte lommer.
Danmark har siden 2002 givet over 3,5 millioner kroner til genopbygningen af Afghanistan.