Svømmechef tror på mere guldregn

Dansk svømning er inde i en god stime, efter at Danmark i sidste uge vandt 10 medaljer ved kortbane-VM og 12 medaljer ved kortbane-EM i november.

Dermed kan Danmark gøre sig forhåbninger om medaljer, når der bliver afviklet VM på langbane i Spanien til næste sommer. Det mener sportschef i Dansk Svømmeunion, Mikkel von Seelen.

- Svømmerne kommer hjem med en appetit og en tro på, at vi kan være med helt fremme. Det har en stor betydning for, at vi også lykkes til sommer, siger han.

Søndag aften kunne Danmark krone et flot VM med yderligere to guldmedaljer, da Mads Glæsner og Rikke Møller Pedersen begge vandt guld.

Desuden vandt Jeanette Ottesen bronze i 50 meter fri.

Dermed kunne Danmark tage tre guldmedaljer, to sølvmedaljer og fem bronzemedaljer med hjem fra Istanbul.

Det er dog straks sværere at spå om, hvordan Danmark står i forhold til OL i Rio de Janeiro i 2016.

- Det er svært at spå om, hvor vi står i 2016. Vi har alle muligheder, og svømmerne har mulighederne for at være del af et rigtigt stærkt hold i Brasilien, siger Mikkel von Seelen.

Det er særligt kvindernes præstation i holdkappen, og at Danmark har fået en verdensmester for herrer, som glæder svømmechefen. Dermed ser fremtiden lys ud.

- Mads har et kæmpe potentiale og er god til at træne. Han har fremtiden for sig, selvom han har svømmet en del sæsoner efterhånden. Han har en kæmpe motor, han er et iltmonster af den gamle skole, siger Mikkel von Seelen.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip