Landets største TV-station har forbudt videoen til hans nye single »Gentleman«. Den drastiske reaktion skyldes, at Psy ødelægger ting og simulerer sex med en trafikkegle i den lille film.
Det er for groft, mener ledelsen hos Korean Broadcasting System, KBS, og meddeler, at videoen er bandlyst fra sendefladen af frygt for, at unge sydkoreanere kan finde på at efterligne den populære rapper.
Det kræver ændringer at få KBS til at blåstemple videoen, men Psys management nægter at efterredigere den og vælger i stedet at acceptere forbuddet, der blot ser ud til at øge interessen på nettet.
»Gentlemen« satte rekord på YouTube sidste weekend, hvor videoen passerede 19 millioner visninger blot 24 timer efter udsendelsen.
Efter fem dage var tallet oppe på 147 millioner. Der er dog stadig et stykke til de højder, Psy opnåede med »Gangnam Style«.
Videoen til den trinde hiphop-stjernes globale monsterhit fra sidste sommer blev det første musikindslag, der rundede en milliard YouTube-visninger og den satte samtidig Sydkorea på det musikalske verdenskort.
Se videoen her: