Taget i røven: Gratis ting fra velgørende grupper på Facebook bliver videresolgt til store summer

Facebook-grupper som Gratis Ting i København og Gives bort/Gratis til afhentning på Sjælland er på kort tid blevet yderst populære. Her giver velmenende danskere ting og sager væk kvit og frit. Men nogle af dem, der tager imod tingene, sætter dem straks til salg på nettet, lyder det fra de forskellige gruppers administratorer.

- Jeg synes, det er et problem. Og jeg vil ikke tolerere, at folk tager imod ting derinde bare for at sælge det videre, siger Kassia Andersen til Dagens.dk.

Hun er administrator på Gratis Ting i København og synes, det er ærgerligt, der er opstået en mig-kultur. For kan man tage imod, skal man også kunne give, mener hun og understreger, at hun løbende holder øje med blandt andet den blå avis og udelukker medlemmer, der videresælger de gratis ting.

Samme oplevelser har Maria Borg, der styrer gruppen Gives bort/Gratis til afhentning på Sjælland.

- Vi oplever desværre også problemet og har måtte bortvise flere medlemmer fra gruppen. Vi forsøger at holde et vågent øje, både med grupperne på Facebook og andre steder på nettet, og så har vi mange medlemmer der gerne skriver, hvis de oplever noget, der ikke stemmer overens med reglerne, siger hun til Dagens.dk.

Men en ting er regler. En anden er etik og moral. Og her går debatten højt i de forskellige grupper. For mens nogle farer i flint over videresalget, synes andre, det er helt i orden at tjene fedt på andres gavmildhed.

Hvad mener du? Deltag i debatten lige her.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip