Taleban, der har påtaget sig skylden for angrebet, oplyser, at man ud over præsidentpaladset er gået efter forsvarsministeriet og et hotel - begge dele ligger i nærheden af paladset.
En BBC-reporter fortæller, hvordan journalister, der angiveligt var ved at forberede sig til et pressemøde med den afghanske præsident, Hamid Karzai, måtte løbe i dækning, da »kuglerne fløj« over deres hoveder.
Det er uklart, om Hamid Karzai befandt sig i bygningen under angrebet - ligesom det er uklart, hvorvidt nogen er kommet til skade under angrebet.
BNB