Team Esbjerg: Viborg er ikke uovervindelige

Viborg HK har ikke slået til internationalt i denne sæson, og den stjernebesatte spillertrup når sjældent toppunktet på samme tid. Når de forbehold er nævnt, er det toppen af dansk damehåndbold, der i morgen aften gæster Esbjerg.

Team Esbjerg tabte i september 26-18 til Viborg på et tidspunkt, da Rikke Zachariassen, Gøril Snørroeggen og Kirsten Balle var ukampdygtige, og favoritterne endte med at mase holdet fysisk. Denne gang ser Team Esbjerg-cheftræner Lars Frederiksen større muligheder.

- Viborg er en overmagt, men ikke en overmagt, vi ikke har en chance imod. I de seneste kampe mod FIF og HC Odense har holdet ikke været overbevisende og har været bagud undervejs. Hvis alle vore spillere præsterer nær deres maksimale, håber jeg, vi kan udfordre dem. Målmændene skal have en rigtig god dag, vi skal stå godt i forsvaret og score på chancerne. Så har vi absolut en chance, siger Lars Frederiksen.

Viborg har vundet forholdsvis beskedne sejre på fem og seks mål over hold fra Dameligaens nederste halvdel, FIF og HC Odense, og Team Esbjerg er ikke tynget af et forventningspres mod holdet med den 23-årige svenske playmaker, Isabelle Gulldén, som det store omdrejningspunkt. Viborg har kun sat et point til i 13 kampe.

Der er kampstart klokken 19 i Blue Water Dokken.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip