Thorning: Det vil jeg sige i nytårstalen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) løfter i en videooptagelse på Facebook allerede tirsdag eftermiddag lidt af sløret for, hvad hun vil komme ind på, når hendes nytårstale bliver sendt tirsdag aften.

- I nytårstalen vil jeg sige, at 2012 har været et hårdt år for Danmark. Men 2013 giver håb. Håb om flere i arbejde, mere gang i væksten, hvis vi forstår at vende forandringer til muligheder, og hvis vi fastholder, at vi skal tro på fremtiden, siger hun.

- Mere vil jeg selvfølgelig ikke afsløre nu, siger statsministeren.

I videooptagelsen fortæller Helle Thorning-Schmidt også, at hun har lagt et stort arbejde i talen.

- Her er den så. Den er cirka 10 til 15 sider og skal tage et kvarter at holde. Jeg har arbejdet meget med talen i de seneste uger. Nu er de sidste rettelser på plads, og jeg er klar til at holde den, siger statsministeren.

Helle Thorning-Schmidt har i år valgt at holde sin nytårstale fra Statsministeriet på Christiansborg og ikke fra Marienborg Slot, hvor landets statsministre siden 1986 har haft tradition for at holde nytårstalen.

- Jeg tror ikke, den er holdt her siden midten af 80'erne. Jeg arbejder her til dagligt, og derfor har jeg valgt at invitere jer alle med herind, siger hun.

Thornings tale sendes klokken 19.15 tirsdag aften og kan ses på både DR og TV2.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip