Thornings nye spørgetime deler Christiansborg

08/10/2013 19:24

BNB

Nyheder
Tirsdag tog Folketinget hul på en ny tradition, da statsministeren for første gang stillede op til en spørgetime efter britisk forbillede. Det er dog langt fra alle politikere, der er begejstrede for den nye debatform, som skal erstatte Helle Thorning-Schmidts (S) faste tirsdagspressemøde i Statsministeriets spejlsal. Blandt de kritiske røster finder man Venstre-veteranen Bertel Haarder (V) som peger på, at danske folketingsmedlemmer ikke ligner deres kolleger i andre lande. »Vi er hverken sydeuropæere eller briter. Vi er belastet af god opdragelse og en kedelig folketingstradition, og den har vi svær ved at vriste os ud af,« siger han. Statsministeren selv understreger dog, at det aldrig har været meningen, at den nye spørgetime skal være en kopi af dem, man kender fra det britiske underhus, hvor medlemmerne ikke går af vejen for at buhe og råbe af deres politiske modstandere. »Heldigvis har vi ikke så meget konfrontation i det danske folketing, og det tror jeg sådan heller ikke, vi skal ønske os,« siger Helle Thorning-Schmidt, som efter premieren på den nye debatform mener, at den har nogle klare fordele. »Jeg synes, det var sjovt, men det var også politisk vigtigt, for vi får klargjort nogle af de forskelle, der er i dansk politik, og det, tror jeg, den nye debatform er rigtig god til,« siger hun. Og det lykkedes rent faktisk at skabe en ny form for politisk debat, vurderer Rasmus Jønsson, der er ekstern lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitet, RUC. »Vitaminindsprøjtningen klædte Christiansborg-debatten, og det var en sjov og actionfyldt fornyelse. Vi kom godt rundt i forskellige aktuelle emner, og jeg synes, at politikerne fik lov til at strække lidt ben. Det er næsten kun i valgsæsonen, vi får lov til at se dem debattere hårdt mod hinanden,« siger han. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), der ligesom Lars Løkke Rasmussen (V), Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), Anders Samuelsen og Lars Barfoed (K) fik lov til at krydse klinger med statsministeren i folketingssalen, frygter dog, at mange menige folketingsmedlemmer hurtigt vil tabe interessen for spørgetimerne, fordi det kun er partiformændene, der kan stille spørgsmål til statsministeren. Han vil derfor ikke udelukke, at formen skal ændres hen ad vejen. »Det kan meget vel være sådan, at det her skal laves om på et tidspunkt. Man skal i hvert fald vurdere, om man kan skabe større interesse for Folketingets arbejde ved at få folk til at råbe og skrige. Risikoen er jo, at det bliver opfattet mere som et show end som en debat om, hvordan vi løser Danmarks problemer,« siger Thulesen Dahl. Det er en reel fare, vurderer Rasmus Jønsson, som dog samtidig understreger, at den nye debat kan give borgerne mulighed for at komme tættere på toppolitikerne. »Det var et gennemgående tema, at der ikke blev svaret på spørgsmålene, og det tror jeg, at der er mange borgere, der bliver trætte af. Men for politikerne er logikken den, at dem, der svarer på spørgsmålene ofte er dem, der er defensive og pressede. Så det gælder om at være den angribende part,« forklarer han.

Mest læste i dag

Tirsdag tog Folketinget hul på en ny tradition, da statsministeren for første gang stillede op til en spørgetime efter britisk forbillede.

Det er dog langt fra alle politikere, der er begejstrede for den nye debatform, som skal erstatte Helle Thorning-Schmidts (S) faste tirsdagspressemøde i Statsministeriets spejlsal. Blandt de kritiske røster finder man Venstre-veteranen Bertel Haarder (V) som peger på, at danske folketingsmedlemmer ikke ligner deres kolleger i andre lande.

»Vi er hverken sydeuropæere eller briter. Vi er belastet af god opdragelse og en kedelig folketingstradition, og den har vi svær ved at vriste os ud af,« siger han.

Statsministeren selv understreger dog, at det aldrig har været meningen, at den nye spørgetime skal være en kopi af dem, man kender fra det britiske underhus, hvor medlemmerne ikke går af vejen for at buhe og råbe af deres politiske modstandere.

»Heldigvis har vi ikke så meget konfrontation i det danske folketing, og det tror jeg sådan heller ikke, vi skal ønske os,« siger Helle Thorning-Schmidt, som efter premieren på den nye debatform mener, at den har nogle klare fordele.

»Jeg synes, det var sjovt, men det var også politisk vigtigt, for vi får klargjort nogle af de forskelle, der er i dansk politik, og det, tror jeg, den nye debatform er rigtig god til,« siger hun.

Og det lykkedes rent faktisk at skabe en ny form for politisk debat, vurderer Rasmus Jønsson, der er ekstern lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitet, RUC.

»Vitaminindsprøjtningen klædte Christiansborg-debatten, og det var en sjov og actionfyldt fornyelse. Vi kom godt rundt i forskellige aktuelle emner, og jeg synes, at politikerne fik lov til at strække lidt ben. Det er næsten kun i valgsæsonen, vi får lov til at se dem debattere hårdt mod hinanden,« siger han.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), der ligesom Lars Løkke Rasmussen (V), Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), Anders Samuelsen og Lars Barfoed (K) fik lov til at krydse klinger med statsministeren i folketingssalen, frygter dog, at mange menige folketingsmedlemmer hurtigt vil tabe interessen for spørgetimerne, fordi det kun er partiformændene, der kan stille spørgsmål til statsministeren. Han vil derfor ikke udelukke, at formen skal ændres hen ad vejen.

»Det kan meget vel være sådan, at det her skal laves om på et tidspunkt. Man skal i hvert fald vurdere, om man kan skabe større interesse for Folketingets arbejde ved at få folk til at råbe og skrige. Risikoen er jo, at det bliver opfattet mere som et show end som en debat om, hvordan vi løser Danmarks problemer,« siger Thulesen Dahl.

Det er en reel fare, vurderer Rasmus Jønsson, som dog samtidig understreger, at den nye debat kan give borgerne mulighed for at komme tættere på toppolitikerne.

»Det var et gennemgående tema, at der ikke blev svaret på spørgsmålene, og det tror jeg, at der er mange borgere, der bliver trætte af. Men for politikerne er logikken den, at dem, der svarer på spørgsmålene ofte er dem, der er defensive og pressede. Så det gælder om at være den angribende part,« forklarer han.