Thulesen Dahl slår et slag med værdi-sværdet

16/09/2012 14:10

Newspaq

Nyheder
Kristian Thulesen Dahl har de seneste dage annonceret, at han - i sin nye rolle som formand for Dansk Folkeparti - vil vise sig som en "værdikriger". Og søndag sætter han så i sin første store formandstale på partiets årsmøde i Herning nogle ord på sin indre kriger. - Skal vi i Danmark selv kunne bestemme, om der skal være stormoskeer, der kalder til bøn? Med den åbenlyse dyrkelse af underkastelse, afstandtagen og fjendtlighed, der desværre mange steder følger med, spørger Kristian Thulesen Dahl - og svarer selv: - Ja, Selvfølgelig skal vi det. Han blev lørdag helt som ventet kåret som Pia Kjærsgaards afløser efter en valghandling uden modkandidater og med en varighed på fire sekunder. Tidligere har Kristian Thulesen Dahl mest været kendt i offentligheden som manden, der forhandlede finanslove på plads med den tidligere VK-regering, men det talkolonne-image forsøger han altså nu at ryste af sig. Det sker blandt andet ved at love, at et regeringsskifte også vil betyde en tilbagevenden til 00'ernes udlændingepolitik. - Dansk Folkepartis løfte er, at efter et regeringsskifte skal udlændingepolitikken normaliseres, fastslår Kristian Thulesen Dahl. - Vi laver i Dansk Folkeparti ikke et komma om i vores værdipolitik, fortsætter han. - Vi ser bander af unge med udenlandsk oprindelse, der slås og skaber utryghed. Og senest en flok af utilpassede, der som finale på ramadanen smadrer en skadestue. - Det er på tide at få strammet op, lyder det fra Thulesen Dahl, der med dette budskab høster sit største bifald i løbet af talen. - Det kan godt være, at nogle har haft det bedst med at tro, at jeg ikke havde meninger om ghettoer, parallelsamfund og integration. Men kulturkampen er et fundament for Dansk Folkeparti, ligesom det i bredeste forstand er et fundament for mig, siger han.

Mest læste i dag

Kristian Thulesen Dahl har de seneste dage annonceret, at han - i sin nye rolle som formand for Dansk Folkeparti - vil vise sig som en "værdikriger".

Og søndag sætter han så i sin første store formandstale på partiets årsmøde i Herning nogle ord på sin indre kriger.

- Skal vi i Danmark selv kunne bestemme, om der skal være stormoskeer, der kalder til bøn? Med den åbenlyse dyrkelse af underkastelse, afstandtagen og fjendtlighed, der desværre mange steder følger med, spørger Kristian Thulesen Dahl - og svarer selv:

- Ja, Selvfølgelig skal vi det.

Han blev lørdag helt som ventet kåret som Pia Kjærsgaards afløser efter en valghandling uden modkandidater og med en varighed på fire sekunder.

Tidligere har Kristian Thulesen Dahl mest været kendt i offentligheden som manden, der forhandlede finanslove på plads med den tidligere VK-regering, men det talkolonne-image forsøger han altså nu at ryste af sig.

Det sker blandt andet ved at love, at et regeringsskifte også vil betyde en tilbagevenden til 00'ernes udlændingepolitik.

- Dansk Folkepartis løfte er, at efter et regeringsskifte skal udlændingepolitikken normaliseres, fastslår Kristian Thulesen Dahl.

- Vi laver i Dansk Folkeparti ikke et komma om i vores værdipolitik, fortsætter han.

- Vi ser bander af unge med udenlandsk oprindelse, der slås og skaber utryghed. Og senest en flok af utilpassede, der som finale på ramadanen smadrer en skadestue.

- Det er på tide at få strammet op, lyder det fra Thulesen Dahl, der med dette budskab høster sit største bifald i løbet af talen.

- Det kan godt være, at nogle har haft det bedst med at tro, at jeg ikke havde meninger om ghettoer, parallelsamfund og integration. Men kulturkampen er et fundament for Dansk Folkeparti, ligesom det i bredeste forstand er et fundament for mig, siger han.