Advarslerne om skaderne ved alkohol er mange. Sundhedsstyrelsens anbefalede ugeration er dalet til syv for kvinder og 14 for mænd.
Men faktisk er der meget næring at hente i øl.
Det skiver Daily Mail.
Bryggen bliver nemlig i stigende grad hyldet for sine sunde fordele.
Forskning tyder på, at øl kan beskytte mod Alzheimers, hjælpe med vægttab og selv påvirke hormonbalancen positivt.
- Hvis du analyserer øl, vil du blive overrasket over, hvor mange super næringstoffer, der er i det. Øl indeholder alle essentielle aminosyrer, siger Dr. Stephan Domenig fra Østrig.
Derudover indeholder drikken mineraler. Eksempelvis fosfor, jod, magnesium, kalium og kalsium.
Et forkningsprojekt på Tufts University i USA fra 2009 viste, at øl i moderate mængder kan beskytte knoglerne.
I mange år blev gravide kvinder i Storbritannien også anbefalet at drikke Guiness, som indeholder et højt niveau af B-vitamin. I dag anbefales gravide dog at holde sig fra alkohol, men ikke-gravide kan have glæde af B-vitaminet.
Allerbedst er ikke-pasteuseret øl, fordi opvarmingsprocessen fjerner en del af de gode sager.
En stribe kvindelige kendte hylder også humlen for sine nyttige virkninger. Supermodellen Elle Macpherson vasker for eksempel sit hår i øllen.