Tisvilde Bistro Hellerup: Spisested bygget på kærlighed og god karma

Når Tisvilde Bistro Hellerup åbner i morgen er det fortsættelsen af en succes, der bygger på kærlighed og god karma. Det hele begynder i restauratør og chefkok Kenn Meiers klassiske og ukrukkede køkken, som i den grad er faldet i gæsternes smag.

To uundgåelige fynboer
Grundtonerne i køkkenet er enkle, kun sæsonens bedste råvarer, og så skal det smage godt når 32-årige Kenn Meier hersker over gryder og pander. Det har han gjort med succes på en række restaurationer de seneste år. Siden 2010 har han haft et tæt samarbejde med barndomsvennen og restauratøren Anders Buhl.

I fællesskab har de to ambitiøse fynboer pirret gæsternes smag og sanser, først på Skovriderkroens Brasserie Bisous og senest på den hæderkronede Tisvilde Bistro samt Bistro Bistro på hovedgaden i feriebyen. Nu er turen kommet til Tisvilde Bistro Hellerup, som åbner torsdag i Tuborg Havn.

- En god køkkentone kan spores helt ned i retterne, siger Kenn Meier. Det er vigtigt, at alle i køkkenet forstår, hvorfor vi arbejder med sæsonens bedste råvarer og hvorfor der skal kæles for hver enkelt ingrediens for at få det bedste frem i retten. Det giver både arbejdsglæde og glade gæster at præstere det bedste. Det lægger jeg meget vægt på.

Et menukort for alle
Sammen med sine to unge køkkenchefer, Julius Mbabazi og Lasse Bygholm, har Kenn Meier lavet et aftenkort, hvor klassiskere som Bouef Bernaise og grillet lammeculotte er på kortet. Men fisken får også god plads i Meiers køkken.

- Vi har til en start valgt at tilbyde stegt slethvar og ovnbagt helleflynder, begge med utraditionelt tilbehør. De to fisk smager godt og er lidt anderledes end det gængse. Min oplevelse er, at gæsterne egentlig gerne vil have fisk, men at de færreste har lyst til laks eller torsk, som de måske laver derhjemme selv.

 

Dagens Gossip