Toyota tilbagekalder en million biler

Problemer med airbag og vinduesviskere får japanske Toyota til at tilbagekalde mere end en million biler i USA. Det oplyser Toyota i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om 752.000 biler af modellerne Corolla og Corolla Matrix, som tilbagekaldes på grund af problemer med airbagsystemet.

Samtidig tilbagekalder Toyota 270.000 biler af modellen Lexus, som har problemer med vinduesviskerne.

Toyota i Danmark oplyser til Ritzau, at der ikke kører biler med de samme problemer rundt på de danske veje.

- Det drejer sig udelukkende om biler, som er solgt i USA, siger pressechef Anders Tystrup.

/ritzau/

 

.

Dagens Gossip